3D postkort, bogmærker, linealer

Uranidernes katekismus

Hermann Oberth

10. kapitel

[...] Men hvad angår os her, kan det sammenfattes i følgende syv sætninger:

1. Sjælen overlever sin nuværende krop og er tilsyneladende udødelig.

2. Det er grundlæggende sjælen og ikke kroppen, der øves, og øvelsen fortsætter efter døden, så vi i et senere liv lettere lærer det, vi allerede har kunnet.

3. Verdens udvikling stræber fra kaos til kosmos, fra det uorganiske til det organiske, fra kampen alle mod alle til meningsfuldt samarbejde mellem alle.

4. Denne udvikling styres af en forsyn, og denne forsyn har brug for sjæle, der er øvede i at påvirke materien og ønsker en harmonisk verden. Hvordan vi skal forestille os forsynet, som enkeltpersoner, som et arbejdsfællesskab af guddommelige væsener eller på anden måde, blev ikke klart sagt. – Måske er dette også et af de begreber, der ifølge kapitel 2 overstiger vores hjernes forståelsesevne.

5. Forsynet er ikke absolut almægtigt. Det kan ganske vist nå ethvert mål, det ønsker at nå, og gå enhver vej, det ønsker at gå. MEN det KAN IKKE nå ethvert mål på enhver måde.

6. For at udvikle sig yderligere benytter forsynet sig af SJÆLERNES ØVELSE. De sociale drifter hos skabningerne i almindelighed og den jordiske menneskehed i særdeleshed skal styrkes gennem ØVELSE.

7. Forsynet griber ind i vores historie, hver gang begivenhederne tager en retning, der kan fjerne Jorden fra dens formål som en planet for forbedring og øvelse.

Tekst: Hermann Oberth. Katekismus der Uraniden. Har vores religioner en fremtid? 1966 (tysk udgave)