Wilhelm Reichs værk

Wilhelm Reichs bøger er oversat til mange sprog og udgivet i mange lande. De følgende bogtitler og uddrag er oversættelser af de tyske udgaver, lavet med DeepL. I dit land kan især bogtitlerne derfor være forskellige. Alle originale udgivelser er tilgængelige på Wilhelm Reich Museum.

 

*

 

Opdagelsen af orgon I

Orgasmens funktion

Grundlæggende seksuelle økonomiske problemer i den biologiske energi

 

Forord til anden udgave

Opdagelsen af orgon var resultatet af vedvarende klinisk forskning i begrebet »psykisk energi«, oprindeligt inden for psykiatrien. Dette værk kan betragtes som en omfattende introduktion til dette nye område inden for orgon-biofysik. Mange resultater af den biofysiske og fysiske orgonforskning, der begyndte omkring 1934, blev offentliggjort i International Journal of Sex-economy and Orgone Research, 1942-1945, og vil nu blive udgivet i andet bind af Opdagelsen af orgon under titlen Die Krebs-Biopathie (Kræftbiopati). Erfaringen har utvivlsomt vist, at kendskabet til de biologiske energiernes emotionelle funktioner er uundværlig for forståelsen af deres fysiologiske og fysiske funktioner. De biologiske emotioner, der styrer de psykiske processer, er i sig selv det umiddelbare udtryk for en rent fysisk energi, den kosmiske orgon.

Wilhelm Reich. New York, februar 1947

 

*

 

Opdagelsen af orgon II

Kræften

 

Forord til andet bind

Dette andet bind af min bog The Discovery Of The Orgone (dansk: Opdagelsen af orgon) er den direkte fortsættelse af første bind, The Function of the Orgasm (dansk: Orgasmens funktion, Köln 1969). Den består af flere afhandlinger, der blev offentliggjort i International Journal of Sex Economy and Orgone Research i New York i årene 1942 til 1945 og rapporterede om opdagelsen af den kosmiske orgonenergi. Sammenfatningen af disse afhandlinger i bogform giver læseren den fordel, at orgon-biofysikken fremstår tydeligere som en logisk følge af de foretagne observationer, eksperimenter og arbejdshypoteser. Den uforudindtagede læser kan nu bedre end ved at læse de enkelte afhandlinger overbevise sig om, at opdageren af orgonenergien langt mere var et redskab for naturvidenskabelig logik og konsekvens end en skaber af »nye teorier«. Intet menneskeligt forstand kan udtænke den rigdom af sammenhænge og fakta, der præsenteres i dette bind. Min opgave i processen med at opdage den kosmiske orgonenergi var ikke at opstille teorier, men udelukkende at følge observationerne opmærksomt og med ærlig selvkontrol, verificere dem gennem relevante eksperimenter og bygge de logiske broer, der førte fra et funktionsområde til et andet.

Jeg har delvist omarrangeret mine tidligere offentliggjorte afhandlinger, så gentagelser er undgået, og den kronologiske rækkefølge i det væsentlige kommer til udtryk. Der er indsat en redegørelse for de fejl, der er forbundet med »luftbakterieteorien«; der er desuden tilføjet et afsnit for den specialiserede kræftforsker, der forsøger at etablere en forbindelse mellem den klassiske og den orgonomiske kræftforskning. I slutningen af de orgonfysiske redegørelser findes en kort note om påvisningen af atmosfærisk orgon ved hjælp af Geiger-Müller-apparatet. Det var ikke længere muligt at redegøre udførligt for dette yderst betydningsfulde faktum, da det først blev opdaget i løbet af sommermånederne 1947.

Jeg tror – og håber – at denne bog også vil være tilgængelig for læsere uden specialkendskab, hvis de har fortrolighed med de grundlæggende principper inden for naturvidenskabelig forskning i almindelighed og orgonomi i særdeleshed. De alt for specialiserede afsnit kan springes over uden at det går ud over forståelsen af helheden.

[...]

Jeg sender ikke denne bog ud i offentligheden uden stor bekymring. Kernen i min bekymring er, at så mange læsere af vores litteratur forventer, at der nu er fundet et universalmiddel mod kræft. Det må jeg afvise på det kraftigste. Det er rigtigt, at mysteriet om kræftsygdommen er blevet fuldt tilgængeligt gennem opdagelsen af orgon. Men det er forkert at tro, at alle kræftsyge nu kan reddes. Det vil kræve hårdt, langvarigt og samarbejdsvilligt arbejde, før vi ved, hvor meget orgonenergi kan udrette i bestemte tilfælde af kræft. Begyndelsen er i hvert fald taget.

Wilhelm Reich. Orgonon, september 1947

 

*

 

Bionexperimenterne

Om livets opståen

 

Forord

Jeg offentliggør de foreliggende eksperimentelle resultater om vegetativt livs opståen ikke uden stor bekymring. Den vedrører på ingen måde rigtigheden og nøjagtigheden af de faktuelle oplysninger, selv om der her og der kan findes en ubetydelig fejl eller en skæv formulering. I denne omfattende, men ikke endelige rapport findes der ingen faktuelle oplysninger, der ikke er bekræftet hundrede gange. Jeg har udeladt observationer, der ikke er bekræftet. Jeg har bestræbt mig på at beskrive metodikken så nøjagtigt som muligt, så den kan kontrolleres. De grundlæggende fakta, såsom den blæreformede nedbrydning af materien ved kvældning eller bionernes dyrkbarhed, kan ikke overses, hvis anvisningerne følges nogenlunde korrekt. Jeg er klar over, at man kan være uenig i min fortolkning af de samme fakta. Derfor har jeg i første del omhyggeligt adskilt den faktuelle beretning fra fortolkningen i anden del.

Min bekymring vedrører muligheden for, at man kunne beskylde mig for at være ubescheiden i de konklusioner, jeg drager. Jeg har ikke bevæget mig uden for den ramme, som mine nu atten års kliniske arbejde med vegetativt syge organismer og ti års intensivt studium af den relevante biologiske og fysiologiske litteratur har foreskrevet mig. Afsnittene om kolloider og den dialektisk-materialistiske forskningsmetode har ligget færdige i mange år, men upublicerede i min skrivebordsskuffe. De var forsøg på at forene mine erfaringer som psykoterapeut med syge med mine generelle biologiske studier. Da jeg i 1926 skulle anmelde Fr. Kraus' bog om personens patologi (Syzygiologie) til et videnskabeligt tidsskrift, blev sammenhængen med de psykoanalytiske erkendelser på basis af min orgasmeteori umiddelbart klar for mig.

Jeg anede ikke, at jeg ti år senere ville være i stand til at verificere naturfilosofiske antagelser og den dialektisk-materialistiske metode på denne måde. At orgasmeteorien lå i retning af livets problem, vidste jeg selvfølgelig. Der er ikke tale om en tilfældig opdagelse, men om udviklingen af mange års arbejde med problemet om den vegetative funktion. Grundlaget for en teori om biogenese, der først skulle udarbejdes, afslørede sig trin for trin. Jeg vil ikke skjule, at de fakta, jeg fandt, i første omgang forekom mig utrolige. Men fakta fulgte på hinanden. Hver enkelt bekræftede det billede, jeg på forhånd havde dannet mig af patientens livsfunktioner og deres forstyrrelser. Da jeg i 1937 offentliggjorde de eksperimentelle resultater om »den elektriske funktion af seksualitet og angst«, forelå allerede de kulturelle resultater af Bion-forskningen. Og nu, hvor jeg har besluttet at give dem offentligheden, råder jeg allerede over yderligere resultater på beslægtede områder, som bekræfter og uddyber dem.

Afsluttet, oktober 1937. Wilhelm Reich

 

*

 

ORANUR-eksperimentet (I)

Første rapport (1947–1951)

 

1. Indledning og oversigt

Med denne publikation præsenteres den første rapport om ORANUR-EKSPERIMENTET (nr. XXX,1). Eksperimentets planlægning blev offentliggjort i Orgone Energy Emergency Bulletin i december 1950. Denne rapport er kun foreløbig; resultaterne kræver yderligere udarbejdelse og muligvis også ændringer i konceptet. De væsentligste konklusioner synes dog at være tilstrækkeligt sikre til, at de allerede nu fortjener at blive offentliggjort. Under fredelige omstændigheder ville jeg have foretrukket at vente længere med at præsentere resultaterne. Den spændte situation i samfundet gør det imidlertid nødvendigt at offentliggøre disse første resultater om orgonenergiens (OR) indflydelse på nuklear energi (NR).

Den første serie af selve Oranur-eksperimentet blev gennemført mellem midten af december 1950 og maj 1951. De første tre afsnit af denne rapport vedrører rent fysiske forhold; de behandler udelukkende fysiske OR-energifænomener, som er uundværlige for en grundlæggende forståelse af OR-energi og det egentlige Oranur-eksperiment. De to afsnit om Geiger-Müller-reaktionen af OR-energi og om OR-fænomener i højvakuum omfatter en forsøgsfase på fire år, fra 1947 til 1950. Resultaterne i disse to afsnit blev forudgået af mange usystematiske, tilfældige observationer og eksperimenter, der blev foretaget i årene fra opdagelsen af OR-energien i SAPA-bionerne (1939) til begyndelsen af den systematiske undersøgelse af de fysiske kvanteegenskaber af den atmosfæriske OR-energi i begyndelsen af sommeren 1947. Nogle af disse resultater blev med uregelmæssige mellemrum offentliggjort i form af korte meddelelser i International Journal of Sex-economy and Orgone Research og i Orgone Energy Bulletin.

De fysiske OR-energifunktioner er tæt forbundet med og ofte identiske med bioenergetiske OR-funktioner. Det er faktisk helt umuligt og også uacceptabelt at adskille dem, da de bioenergetiske funktioner af OR-energien i levende organismer blot er variationer af OR-energifunktionerne i atmosfæren og i universet som helhed.

 

*

 

ORANUR-eksperimentet (II)

Anden rapport (1951–1956)

Kontakt med rummet / OROP Ørkenen Ea (1954–1955)

 

Forord

DER ER INGEN EKSPERTER HER

"Hvad gælder som bevis? Skal et UFO lande ved flodporten til Pentagon for næsen af de forsamlede generalstabschefer? Eller er det et bevis, hvis en jordradarstation opdager et UFO og sender en jager op, når den pågældende pilot ser objektet og registrerer det med sin radar – hvorefter det suser væk med fænomenal hastighed? Er det bevis, hvis en jagerpilot skyder på et UFO og holder fast i sin historie, selv når han trues med krigsret? Er det bevis?

Måske er svaret på dette altid omstridte spørgsmål også svaret på spørgsmålet: »Findes der virkelig UFO'er?«

Jeg vil give jer fakta – alle fakta. I må selv beslutte.

E. J. Ruppelt, »The Report on Unidentified Flying Objects«, Doubleday & Co., Garden City, New York, 1956, s. 8

»HVILKEN SLAGS BEVIS ØNSKER MAN HER?«

Der findes ingen beviser. Der er ingen autoriteter på dette område.

Ingen præsident, ingen akademi, ingen domstol, ingen kongres eller senat på denne jord har den viden eller magt, der skal til for at afgøre, hvad morgendagens viden vil være. Det er meningsløst at forsøge at bevise det ukendte for en person, der ikke vil erkende det ukendte eller frygter dets truende overmagt. Kun de gode og velafprøvede regler for læring vil i sidste ende føre os til at forstå, hvad der har trængt sig ind i vores jordiske liv. Lad dem, der ikke vil lære noget, være, mens de, der ved, hvad læring betyder, kraftfuldt baner vejen ind i det ukendte.

Tørst efter viden er det højeste menneskelige stræben.

Det kan og må kun styres af læringens regler.

April 1956 [Wilhelm Reich]

HENVISNINGER TIL EN INTERPLANETARISK »KRIG«

"MacArthur antyder muligheden for en rumkrig. De synspunkter, som CRIFO repræsenterer, understøttes af det, som general Douglas MacArthur udtrykte nøgternt og rettidigt, inden han den 7. oktober 1955 besøgte borgmesteren i Napoli, Achille Lauro, på Waldorf-Astoria i New York. Borgmesteren gengav generalens udtalelser til New York Times på følgende måde: 'Han mener, at en ny krig ville være dobbelt selvmord, og at mennesker på begge sider af jerntæppet er fornuftige nok til at forhindre det... Han mener, at alle lande på jorden på grund af den videnskabelige fremgang må holde sammen for at overleve, at de må stå sammen mod angreb fra andre planeter mod os.Borgmesteren tilføjede, at generalen mener, at fremtidens politik vil være kosmisk eller interplanetarisk."

Fra: C.R.I.F.O., Orbit, bind II, nr. 8 af 4. november 1955

Den følgende rapport handler om eksperimenter, der bekræfter ovenstående udtalelse fra en førende militærperson.

Ea er en forkortelse for besøgende fra rummet, der blev opdaget og observeret i vores planets atmosfære i 1954 og 1955 samt i første halvdel af 1956 og angrebet forskellige steder i USA i eksperimenter med den såkaldte »rumkanon«. »E« står for ›energi‹, »a« for alfa eller primordial. Lejlighedsvis blev Ea også brugt som en forkortelse for »Enigma«.

Jeg foreslår, at der oprettes et verdensborgerkomité bestående af eksperter, der har tilstrækkelig arbejdsdemokratisk, organisatorisk og lovgivende magt til at fremme den samfundsmæssige omstrukturering af planeten Jorden og ansvarligt gennemføre Ea-operationerne i fremtiden.

 

*

 

OROP Ørken

Rumskibe, DOR og tørke

 

Indledning

Historien om OROP ØRKEN er lang og kompliceret. Lad os begynde med begrebet OROP. Det er et kunstord for alle former for operationer, der udføres af mennesker i relation til ørkenen. Med ørken forstår vi tørke og i bredere forstand også atmosfæriske forhold, der fører til tørke og ørkendannelse, med OROP også de tekniske midler, der er baseret på videnskabelig naturkundskab, og som muligvis kan bruges til at bekæmpe tørke og ørkendannelse.

Ordet »OR« henviser til, at de naturvidenskabelige resultater, der ligger til grund for vores tekniske viden om ørkendannelse, er opnået både inden for rammerne af og med metoder fra den empiriske og tekniske udvikling af orgonomien, en disciplin, der adskiller sig fra andre tankesystemer ved, at den hverken er mekanistisk eller mystisk, men funktionel og energetisk.

»OROP« står således for tekniske operationer under anvendelse og manipulation af FUNKTIONER AF KOSMISK ENERGI.

Men det er ikke alt, hvad der skal siges om OROP WÜSTE. Den fysiske ørken, ude i naturen, er resultatet af en uendelig række kosmiske processer. Mange områder på vores planet var engang blomstrende, grønne, frugtbare landskaber, der nærede rige og lykkelige menneskelige kulturer. Fra arkæologer og geologer ved vi, at det sydvestlige USA for kun 25.000 år siden var et grønt, beboet land. Det samme gælder, uden at det behøver at blive bevist her i detaljer, for Nildeltaet og det land, hvor Jesus levede for kun 2000 år siden, hele regionen omkring Nazareth, som i dag kaldes »Mellemøsten«. Som vi ved fra historikere, var også andre landområder, der i dag er præget af fattigdom og karghed, såsom sletterne og dalene i Mexico og Sydamerika, engang rige og frugtbare. Jeg tror, at dette også gælder for det romerske imperium, i forhold til hvilket det moderne Italien virker fattigt og ødelagt.

Hvad er årsagen til ørkendannelsen?

Det er åbenbart, at ørkener ikke kun er resultatet af ukendte naturprocesser; de breder sig over stadig større dele af vores klode. De alvorlige tørkeperioder, der truer med at udrydde alt menneskeligt liv, er i virkeligheden en følge af ørkenudbredelsen. […]

Når man beskæftiger sig med problemet med ørkenudbredelse, er det vigtigt at huske på følgende:

Ørkener er baseret på naturlige processer, der udtørrer atmosfæren og jorden, dvs. ødelægger livet. Men mennesket ville have været i stand til at besejre ørkenen og standse ørkenudbredelsen, hvis det ikke selv havde gennemgået en proces, der har præget dets følelsesmæssige struktur, og som vi vil kalde

»EMOTIONEL ØRKEN«

. Mennesket selv er ansvarligt for, om ørkenen breder sig eller standses. Mennesket råder i dag over de videnskabelige og tekniske midler til at bekæmpe ørkendannelse og endda omdanne eksisterende ørkener til frodige græsarealer for mennesker og dyr.

DEN FØRSTE HINDER, SOM OROP SKAL OVERVINDES, ER IKKE DEN YDERLIGE ØRKEN, MEN DEN INDRE, EMOTIONELLE ØRKEN I MENNESKET.

Vi er bevidste om det ansvar, vi påtager os, når vi fremsætter en påstand af en sådan rækkevidde; for at underbygge den er der brug for håndgribelige fakta.

 

*

 

Den kosmiske overlejring

Om menneskets orgonotiske rødder i naturen

 

»O menneske! Vær opmærksom!

»Hvad siger den dybe midnat?

»Jeg sov, jeg sov –

»Fra en dyb drøm er jeg vågnet: –

»Verden er dyb,

»Og dybere end dagen tænker.

»Dyb er dens smerte –

»Lyst – endnu dybere end hjertesorg:

»Smerten siger: Forsvind!

»Men al lyst vil have evighed –

»– vil have dyb, dyb evighed!«

Friedrich Nietzsche. Således talte Zarathustra

 

Kapitel 1

Scenen og engen

Hovedinteressen i dette værk er ikke astrofysik, men mennesket. Hvordan er mennesket forankret i naturen? Det er det spørgsmål, som denne diskussion drejer sig om. Det er uden tvivl orgonenergiens funktion i menneskets tænkning, der slår bro til virkeligheden.

Hvordan menneskehedens skæbne og vores livsvilkår vil se ud i den nærmeste fremtid, afhænger af menneskets karakterstruktur, den fastfrosne historie af dets samfund i de sidste fire til seks tusinde år. Gennem den tætte tåge, der har sløret vores syn i mange årtier, har jeg forsøgt at drage de sidste konsekvenser af den viden om menneskets funktion, som jeg har tilegnet mig gennem mere end tredive års indgående kendskab til de karakterologiske processer bag livets kulisser. På disse sider vil der dog kun være lidt om det konkrete drama i nutidens sociale konflikter. Det er ikke min hensigt at vise, hvordan begivenhederne bag kulisserne påvirker det, der foregår på scenen foran alle øjne. Tværtimod åbner jeg døren, der fører fra rummene bag scenen ud til det store felt og engen, der omgiver det moderne hverdagslivs teater. For en tilskuer, der står på denne eng med de glitrende stjerner over sig på det uendeligt vide firmament, vil skuespillet på scenen være fremmedartet. Det ser ud, som om den store himmel i den stille nat ikke har noget at gøre med det opførte stykke og dets tema. Alt, hvad der hører til forestillingen, virker fjernt, uvirkeligt og helt malplaceret, når man betragter det udefra.

 

*

 

Æter, Gud og djævelen

 

Hvad er det sværeste af alt?

Det, der forekommer dig det letteste:

At se med øjnene,

hvad der ligger foran dine øjne.

(Goethe)

 

Kapitel 1

Værkstedet for orgonomisk funktionalisme

Den kosmiske orgonenergi blev opdaget som følge af konsekvent anvendelse af den funktionelle tænketeknik. Det var metodisk strengt kontrollerede tankeprocesser, der førte fra en kendsgerning til en anden og over en periode på ca. 25 år vævede tilsyneladende fjerntliggende kendsgerninger sammen til et samlet billede af naturens funktioner, som i dag, i 1947, som et endnu ufærdigt læresystem inden for orgonomien, er overladt til verdens dom. Det er derfor nødvendigt at beskrive den »funktionelle tænketeknik«.

Det er en fordel ikke kun at vise den seriøse naturvidenskabsstuderende resultatet, men også at indvie ham i hemmelighederne i det værksted, hvor produktet med møjsommelig indsats tager form. Jeg betragter det som en fejl i den videnskabelige kommunikation, at det oftest kun er de smukt polerede og fejlfri resultater af naturforskningen, der præsenteres som i en kunstudstilling. En udstilling af de færdige produkter alene indebærer mange ulemper og farer, både for deres skaber og for deres brugere. Produktets skaber vil let blive alt for optaget af at præsentere dets perfektion og fejlfrihed og derimod skjule huller, usikkerheder og disharmoniske modsætninger i naturkundskaben. Dermed skader han sansen for den virkelige naturforskningsproces. Nyderen af produktet vil ikke have nogen fornemmelse for de hårde og strenge krav, der stilles til naturforskeren, når han skal afsløre og beskrive naturens gåder på en brugbar måde. Han vil aldrig lære at tænke selv og tage del i arbejdet. De færreste bilister har en korrekt forestilling om den mængde tankeprocesser og håndgribelige handlinger, der er nødvendige for at fremstille en bil. Vores verden ville se bedre ud, hvis de, der nyder godt af arbejdet, vidste mere om arbejdsprocessen og arbejdstagernes oplevelser, og hvis de ikke så skødesløst plukkede frugterne af andres arbejde.

I tilfælde af orgonomi er det særligt vigtigt at skildre et stykke værkstedsarbejde. Den største vanskelighed ved at forstå orgonteorien er, at opdagelsen af orgon har løst for mange og for store problemer på én gang: det biologiske grundlag for psykiske sygdomme, biogenese og dermed kræftbiopati, æteren, menneskets kosmiske længsel, en ny fysisk teori osv. Der var altid for meget, der foregik og blev præsenteret i værkstedet: for mange fakta, nye sammenhænge, korrektioner af gamle og forkerte opfattelser, forbindelser mellem de forskellige grene af den naturvidenskabelige specialforskning. Derfor måtte jeg ofte forsvare mig mod beskyldningen om, at jeg ikke begrænsede mig videnskabeligt, at jeg havde taget »for meget på én gang«. Jeg har ikke taget for meget på én gang, og jeg var ikke videnskabeligt ubescheiden. Det for meget er ikke blevet opfattet så smerteligt af nogen som af mig selv. Jeg har ikke undersøgt fakta, men fakta og sammenhænge strømmede til mig i overflod. Jeg havde svært ved at være opmærksom på dem og ordne dem pænt. Mange, meget mange fakta af stor betydning gik tabt, andre forblev uforståede. Men det væsentlige og grundlæggende ved opdagelsen af den kosmiske energi forekommer mig at være sikret og så langt ordnet, at andre kan fortsætte med at bygge på det skelet, som jeg ikke kunne fuldføre.

 

*

 

Karakteranalyse

 

Forord til tredje udgave

Den anden udgave af denne bog (1945) var hurtigt udsolgt, og i mere end to år kunne den store efterspørgsel ikke imødekommes. Vores forlag var optaget af udgivelser om det nye område orgonbiologi (The Discovery of Orgone, Vol. II: The Cancer Biopathy, 1948, osv.). Desuden tøvede jeg med at udgive en ny udgave af karakteranalysen. Denne bog bruger stadig psykoanalytisk terminologi og en psykologisk beskrivelse af neuroser. I de 15 år, der er gået siden udgivelsen af den første udgave, har jeg været nødt til at omformulere og omskrive vores opfattelse af følelsesmæssig lidelse. I denne periode har der været mange vigtige udviklinger: »Karakter« blev et begreb, der kendetegnede typisk biofysisk adfærd. »Følelser« måtte i stigende grad betragtes som manifestationer af en reel BIONERGI, den organismiske orgonenergi. Langsomt lærte vi at håndtere dette i praksis ved at anvende det, der i dag kaldes »medicinsk orgonterapi«. I forordet til anden udgave understregede jeg, at »karakteranalyse« stadig er gyldig inden for dybdepsykologien, hvorfra den stammer og stadig hører hjemme. Vi anvender ikke længere karakteranalyse, som den er beskrevet i denne bog. Vi bruger dog den karakteranalytiske metode i bestemte situationer; vi når stadig frem til dybden af den menneskelige erfaring via karakterindstillingen. Men i orgonterapi arbejder vi bioenergetisk og ikke længere psykologisk.

Hvorfor udgiver vi så en tredje udgave af dette værk i den oprindelige version? Hovedårsagen er, at det er svært at finde vejen til forståelse af orgonomi og medicinsk orgonterapi, hvis man ikke er fortrolig med dens udvikling fra forskningen i menneskelig følelsesmæssig patologi for 20 eller 25 år siden. Karakteranalysen er stadig gyldig og nyttig i psykoterapi, men den er langt fra at være tilstrækkelig til at forstå den bioenergetiske kerne i følelsesmæssige funktioner. Den er uundværlig for den medicinske orgonterapeut, der er kommet direkte til orgonbiophysikken fra 1940'erne uden at have studeret psykoanalyse. Psykiatere, der ikke har studeret de bioenergetiske funktioner af følelser, har en tendens til at overse den egentlige organisme og forblive fast i psykologien om ord og associationer. De vil ikke finde vejen til den bioenergetiske baggrund og oprindelsen af enhver form for følelse. På den anden side kan orgonterapeuten, der er uddannet til først og fremmest at se patienten som et biologisk organisme, let glemme, at der ud over muskulær pansring, fysiske fornemmelser, orgonotiske strømme, orgonotiske anfald, blokering af mellemgulvet og bækkenet osv. findes der et bredt område af funktioner som mistillid i ægteskabet, specifikt forvrængede forestillinger om kønsfunktioner i puberteten, visse sociale usikkerheder og frygt, ubevidste intentioner, rationelle sociale frygt osv. Selvom det »psykiske område« af følelser er meget snævrere end deres »bioenergetiske område«, selvom visse lidelser som forhøjet blodtryk ikke kan behandles med psykologiske midler, og selvom sprog- og tankeassociationer ikke kan trænge dybere end til sprogudviklingsfasen, dvs. indtil omkring det andet leveår, forbliver den psykologiske aspekt af følelsesmæssig lidelse vigtig og uundværlig, selvom den ikke længere er den vigtigste aspekt af orgonomisk biopsykiatri.

Den tredje udgave af karakteranalysen er blevet betydeligt udvidet. Jeg har tilføjet »Die emotionelle Pest« (Den emotionelle pest), en artikel, der først blev offentliggjort i International Journal of Sex-economy and Orgone Research i 1945. Ligeledes en artikel om Die Ausdruckssprache des Lebendigen (De levendes udtrykssprog), der ikke tidligere er blevet offentliggjort. Denne artikel handler om området for biofysisk emotionel udtryk, som er hovedområdet for medicinsk orgonterapi. Endelig skal en detaljeret sygehistorie om paranoid skizofreni introducere studerende af den menneskelige natur til det nye felt biopatologi, som først for få år siden blev åbnet gennem opdagelsen af den organiske orgonenergi (det samme som bioenergi). Denne sygehistorie vil overbevise læseren om, at den organiske orgonenergi er den fysiske virkelighed, der svarer til det klassiske, rent psykologiske begreb »psykisk energi«.

 

*

 

Tale til den lille mand

 

»I falske hyklere, der ler ad mig!

Hvad lever jeres politik af, siden I regerer verden?

Af at stjæle og myrde...«

De Coster, Till Ulenspiegel

 

Forbemærkninger

Denne «Tale til den lille mand" er et menneskeligt dokument, ikke et videnskabeligt. Den blev skrevet i sommeren 1946 til Orgon-Institutets arkiv uden intention om nogensinde at blive offentliggjort. Den var resultatet af de indre storme hos en naturforsker og læge, der i årtier først med naivitet, derefter med forbløffelse og til sidst med rædsel oplevede, hvad den lille mand fra folket gør mod sig selv; hvordan han lider, gør oprør, tilbeder sine fjender og myrder sine venner; hvordan han, hvor han end får magt i hænderne som »folks repræsentant«, misbruger den og udøver den mere grusomt end den magt, han tidligere måtte finde sig i fra enkelte sadister i de øverste klasser.

»Talen« var svaret på sladder og bagvaskelse. Da den blev skrevet, anede ingen, at en regeringsinstans, der har til opgave at beskytte sundheden, i samarbejde med politikere og psykoanalytiske forretningsmænd ville angribe orgonforskningen. Forsøget fra den »åndelige pest« i 1947 på at ødelægge orgonforskningen (bemærk: ikke at bevise, at den var forkert, men at ødelægge den ved at vanære den) blev anledning til offentliggørelsen af »Talen« som et historisk dokument. Overvejelsen var, at det var nødvendigt, at »manden fra folket« fik at vide, hvordan en videnskabsmand og psykiater faktisk arbejder, og hvordan han, den lille mand, fremstår i hans erfarne øjne. Han må lære at erkende den virkelighed, der alene kan modvirke hans ødelæggende autoritetsbegær. Man må klart fortælle ham, hvilket ansvar han bærer, uanset om han arbejder, elsker, hader eller snakker. Han må lære, hvordan han bliver sort eller rød fascist. Den, der kæmper for de levendes sikkerhed og for beskyttelsen af vores børn, må være imod både den sorte og den røde fascist. Ikke fordi den røde fascist i dag, som den sorte fascist tidligere, har en morderisk ideologi, men fordi han gør levende og sundt fødte børn til krøblinge, marionetter og moralske idioter; fordi staten for ham går forud for retfærdighed, løgn for sandhed, krig for liv; fordi barnet og beskyttelsen af det levende i barnet er det eneste håb, vi har tilbage. For pædagogen og lægen er der kun én loyalitet: over for det levende i barnet og over for den syge. Når denne loyalitet først er opnået, løser de store spørgsmål om »udenrigspolitiske interesser« sig på en enkel måde.

»Talen« kræver ikke, at man gør den til et forbillede for sin eksistens. Den beskriver storme i det følelsesmæssige liv hos et produktivt, livsglad menneske. »Talen« ønsker ikke at overbevise, vinde eller erobre nogen. Den afbilder oplevelser, ligesom et maleri afbilder en storm. Læseren opfordres ikke til at vise sympati for den. Den indeholder ingen intentioner eller programmer. Den kræver blot for forskeren og tænkeren retten til personlig ytringsfrihed, som man aldrig har nægtet digteren eller filosofen. Den er en protest mod den »sjælelige pest«s gemene og uerkendte hensigt om, velbeskyttet fra sit sikre skjul, at kunne affyre sine giftige pile mod den hårdtarbejdende forsker. Den viser, hvad »sjælelig pest« er, hvordan den fungerer og hæmmer fremskridtet. Den vidner også om tilliden til de uopdyrkede rigdomme, der ligger i bunden af »menneskets natur«, klar til at blive sat i tjeneste for opfyldelsen af menneskets håb.

Det levende er i sine sociale og menneskelige relationer godmodigt, naivt og derfor truet under de eksisterende forhold. Det slutter fra sig selv til andre. Det antager, at også medmennesket tænker og handler efter det levendes love, gavmildt og hjælpsomt. Denne naturlige grundholdning, som er egen for det sunde barn og det primitive menneske, bliver den største fare i kampen om en rationel livsform, så længe der findes »sjælelig pest«. For også den pestramte tillægger sine medmennesker den samme måde at tænke og handle på. Den godmodige tror, at alle mennesker er godmodige og handler godmodigt. Den pestramte tror, at alle mennesker lyver, snyder og bedrager og er magtbesatte. Det er åbenbart, at det levende af disse grunde er i en ugunstig situation og i fare. Hvor der er pestramte, bliver det udsuppet og bagefter latterliggjort eller forrådt; og hvor det stoler på andre, bliver det bedraget.

 

*